rotation_andelsbageriet

Jul i Andelsbageriet

Tilbage


Korsbæks bagermester har særlig travlt i julemåneden. For ud over de vidunderlige kager, boller og andet bagværk, han plejer at lave, har han bagt et stort udvalg af  julens kager. 

Og hvem kan i den søde juletid stå for en kop dejlig varm kaffe med tilbehør, mens man hviler benene i Korsbæks populære og julehyggelige konditori? 

Alle kager, boller, brød og kringle er naturligvis fremstillet efter oprindelige og tidstypiske opskrifter.

Se åbningstider her




Stort udvalg af bagværk

Udsøgte konditorkager

Servering af kaffe, the og kage


Om Andelsbageriet 

Korsbæks bager har god næse for Korsbækborgernes smag og indfrier alle forventninger med sit omfattende udbud af julens bagværk. 

Lifligt sprøde småkager, velsmagende honninghjerter og appetitvækkende julekager er blandt meget andet december måneds fristelser på Andelsbageriets hylder.   

Bagermesteren forstår til fulde at tilfredsstille alle kageglade sjæle. 




]
]

Om Konditoriet

Det er ikke blot de kageglade 'Møhger', der let fristes af en cremefyldt medalje eller et klassisk gåsebryst. I tilknytning til Andelsbageriet i Korsbæk på Bakken findes derfor et indbydende konditori, hvor gæsterne kan nyde frisklavede kager og smørbagte boller med en kop kaffe, the eller varm chokolade til - alt tilberedt med kærlighed og som det smagte i 1930'ernes Danmark.

Udvalget er stort inden for traditionelle danske flødekager - mange af dem serveret i Matador - heriblandt kartoffelkager, jordbærkager, gåsebryst, medaljer, lagkager samt kaffebrød og theboller med smør. Og ikke at forglemme en helt særlig Korsbæk-kage med nougat og orangesmag.

Lise Nørgaard kagen

I anledning af Lise Nørgaards 100 års fødselsdag i 2017 så en særlig fødselsdagskage lyset - skabt som hyldest til skaberen af Matador.

Lad Dem friste af friske hindbær på en lækker chokoladebund med chokolademousse, pyntet med chokoladesejl.

Besøg Andelsbageriet & Konditoriet i Korsbæk på Bakken for at få stillet Deres trang.



 
 
 

Korsbæk Byfest

EKSKLUSIVT ARRANGEMENT

Oplev uddelingen af Lise Nørgaard legatet og nyd en udsøgt kage-buffet.


 

Korsbæk på Bakken anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html