rotation_varnaes

Hos Varnæs

Tilbage


Hos Varnæs bliver De inviteret til privat selskab i de smukke stuer hjemme hos bankdirektørens. 

Bliv betaget af Maudes mange velorganiserede detaljer, og nyd den fuldendte oplevelse af at være på visit i et af Korsbæks mest velbeslåede hjem.

Bemærk! Kun spisende gæster har adgang til spisestederne. For at få en totaloplevelse af Korsbæk by anbefaler vi, at der ydermere tilkøbes rundvisning.



For selskaber over 18 personer

Helhedsoplevelse - alt inklusive

Egne lokaler



Hos Varnæs
Det er en fornøjelse at byde Dem på en eksklusiv oplevelse Hos Varnæs. Maude indbyder til flotte festtafler, elegante eftermiddagsvisitter og andre raffinerede arrangementer.

Hos Varnæs har herskabet planlagt hele traktementet på forhånd og gjort sit yderste for at tilrettelægge menuen, tilpasse vinene eller arrangere kaffebordet. Menuen i detaljer kender kun Maude og kokkepigen Laura, som i fællesskab har planlagt alle retter. Som gæst skal De blot nyde hele oplevelsen sammen med de øvrige gæster i de to stuer ensuite ved de smukke borde, omhyggeligt dækket op med kongeligt porcelæn og nypudset sølvtøj.

I privaten hos bankdirektør Varnæs er intet overladt til tilfældighederne!



 

Privat selskab

Nyd en skøn frokost, vidunderlig middag eller det store festtaffel til et mindre selskab hjemme i bankdirektørens smukke stuer.

Her er alt nøje planlagt og menuen består af det bedste fra tidens køkken. Skal de fejre intimt bryllup eller rund fødselsdag er Varnæs' stuer det oplagte festlokale.

  • Selskaber fra 18 - 30 gæster
  • Egne lokaler
  • Smuk opdækning med Maudes malede bordkort
  • Mulighed for tilkøb af underholdning

Kontakt os gerne på info@korsbaek-bakken.dk eller telefon 3996 0345 for at høre nærmere om de mange, spændende muligheder,
der er for at holde mageløse selskaber i Korsbæk på Bakken.


Som gæst er De indbudt til et samlet traktement, alt inklusive, med flere retter mad, drikkevarer og kaffe - her er intet overladt til tilfældighederne.
Sammen med de øvrige gæster skal De ankomme på et bestemt tidspunkt.

Fra sæson 2023 er der ikke levende karakterer i Korsbæk på Bakken. Det er muligt at tilkøbe denne oplevelse.

 
 


 
 
 

Musik på Postgaarden

 

Oplev underholdning
i særklasse

Middag og musik kr. 498