Rengøringsassistenter til Korsbæk på Bakken og Cirkusrevyen

Tilbage Tilbage
Til sæsonen 2022 søger vi rengøringsassistenter til Cirkusrevyen, Korsbæk på Bakken, restauranter på Bakken og administrationskontoret.

Arbejdsopgaverne består af daglig rengøring af restaurationslokaler, forretninger, kontor samt i revyteltet. Desuden skal der løbende vaskes og stryges linned og kostumer. Der vil lejlighedsvis kunne forekomme andre rengørings- og/eller mindre vedligeholdelsesopgaver.

Erfaring fra lignende job er en fordel, men ikke en betingelse, da vi gerne foretager den fornødne oplæring.

Det er en forudsætning, at du er ordensmenneske med sans for rengøring og hygiejne. Samtidig forventer vi, at du er loyal og ansvarsbevidst og har en positiv og åben holdning til dine kolleger. Et smil på læben og venlig imødekommenhed er en fast del af vores arbejdsdag.

Til gengæld lover vi et job i et hyggeligt, dynamisk og til tider også hektisk miljø.

Arbejdstid: Skiftende mellem kl. 06-18 alle ugens dage.

Ferie: Kun ved forudgående aftale herom inden ansættelse

Arbejdssted: Dyrehavsbakken, Klampenborg

Tiltrædelse: fra maj 2022

Løn: I henhold til overenskomst med 3F

Skriftlig ansøgning sendes til servicechef Birgit Lund på bs@korsbaek-bakken.dk.
 
Yderligere oplysninger kan fås hos Birgit Lund på tlf. 3073 9349.

Om os
Cirkusrevyen A/S er en familiedrevet virksomhed, der ud over Cirkusrevyen ejer og driver Korsbæk på Bakken, 9 kørende forlystelser, 3 spil samt 3 restaurationer i forlystelsesparken Dyrehavsbakken nord for København. Familien deltager selv aktivt i den daglige drift. Du kan se mere på cirkusrevyen.dk og på korsbaek-bakken.dk.


 
 
 

Musik på Postgaarden

 

Oplev underholdning
i særklasse

Middag og musik kr. 498