Vi søger dygtige og energiske tjenere til Korsbæk på Bakken i sæsonen 2022. I Korsbæk på Bakken ligger der fem restauranter; Katrines Gaard, Lauras Køkken, Hos Varnæs, Jernbane Restauranten og Postgaarden samt en bar i Skjerns Magasin. I alle restauranterne serveres retter med rødder i 30'ernes og 40'ernes finere, danske madkultur - tilberedt fra bunden af de bedste råvarer.
ArbejdstidSkiftende mellem kl. 10.00 - 24.00 alle ugens dage.
FerieKun ved forudgående aftale herom inden ansættelse.
ArbejdsstedKorsbæk på Dyrehavsbakken.
TiltrædelseFra 29. april 2022
Løn
Attraktiv lønpakke i henhold til overenskomst med 3F.
Timesats: Kr. 172,00
Kvalifikationer- Dansk, flydende i tale og skrift
- Branchekendskab er ikke en nødvendighed, men dog at foretrække.
- Du er vant til at arbejde selvstændigt i et dynamisk og til tider meget hektisk miljø
- Du er loyal og ansvarsbevidst og har en positiv og imødekommende indstilling til vores mange gæster og dine kolleger
- Kundeservicen i højsædet, så et smil på læben og en venlig attitude er et absolut 'must'
- Du skal bære tidstypisk uniform, og du vil blive instrueret i talemåder og korrekt optræden fra Matador-tiden.
Skriftlig ansøgning sendes til Kasper Schmølker på
restaurant@korsbaek-bakken.dk.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Kasper Schmølker på
restaurant@korsbaek-bakken.dk samt telefon 4414 0828 alle hverdage mellem 10.00 og 16.00.
Alle indkomne ansøgninger behandles løbende.
Om Korsbæk på BakkenKorsbæk på Bakken er en lille by med gader og stræder omkranset af bygninger og facader kendt fra tv-serien Matador. Interiør, dekorationer og rekvisitter er helt ned i detaljen tro mod Lise Nørgaards klassiker. Vores gæster kan opleve den helt særlige stemning i de forskellige restauranter, i byens bar, butikker og seværdigheder, og man kan genopleve musikken og møde nogle af de kendte karakterer fra Korsbæk i skikkelse af professionelle skuespillere.
Postgaarden har plads til ca. 350 gæster og er specielt egnet til selskabsarrangementer. Jernbanen Restauranten kan modtage ca. 90 gæster direkte fra gaden.
Restauranterne Katrines Gaard, Lauras Køkken og Hos Varnæs er mindre restauranter, hvor gæsterne får oplevelsen af at komme på besøg hjemme i privaten hos de pågældende værter.
Korsbæk på Bakken er en del af en familieejet og -drevet virksomhed, der desuden ejer Cirkusrevyen, 9 kørende forlystelser, 3 spil samt 3 restaurationer i forlystelsesparken Dyrehavsbakken nord for København. Du kan læse mere på korsbaek-bakken.dk.