Sæsonmedarbejdere med restauranterfaring

Tilbage Tilbage

Sæsonmedarbejdere til Cirkusrevyen og Korsbæk på Bakkens informations-, billet- og salgskontor, søges hurtigst muligt

Vi søger sæsonmedarbejdere med restauranterfaring til Cirkusrevyens billetkontor og Korsbæk på Bakkens informations- og salgskontor i forlystelsesparken Dyrehavsbakken, med start hurtigst muligt.

Arbejdssted:
Informationen i Korsbæk på Bakken, samt Cirkusrevyens billet- og salgskontor Din primære arbejdsplads vil være i Korsbæks information, dog kan der foregå vagter på Cirkusrevyens billet- og salgskontor ved travlhed.

Jobfunktion:
- Salg af gavekort, menuer, arrangementer mm. til Korsbæk på Bakken pr. telefon og mail
- Salg af billetter, pakkeløsninger og gavekort mm. til Cirkusrevyen pr. telefon og mail
- Personlig betjening af vores gæster
- Daglig regnskabsrapportering
- Diverse kontor- og ad hoc opgaver

Dine kvalifikationer:
- Erfaring fra restaurationsbranchen er en nødvendighed
- Velformuleret såvel i tale som på skrift
- Serviceminded, mødestabil og fleksibel omkring arbejdstider
- Struktureret med organisatorisk sans
- Teamplayer, kan arbejde selvstændigt, bevarer overblikket - også i hektiske situationer
- Fortrolig med PC, herunder brug af Microsoft Office pakken og kendskab til bookingsystemer
- Kendskab til booking og salg er en fordel

Vi forventer, at du er loyal og ansvarsbevidst, samt udviser en positiv og glad væremåde over for vores mange gæster og dine kolleger. Et smil på læben og venlig imødekommenhed, er en fast del af vores arbejdsdag. Til gengæld lover vi job i et hyggeligt, dynamisk og til tider også hektisk miljø, hvor to dage sjældent ligner hinanden.

Arbejdstid:
Varierende mellem kl. 11.30 og 21.30 alle ugens dage og antal timer pr. uge ligger mellem 20-37, eller efter nærmere aftale. Der vil forekomme åben- og lukkevagter, hvor du er ansvarlig for kasseopgørelse og regnskab.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Ferie:
Kun efter forudgående aftale - angiv gerne eventuelle ferieønsker i ansøgningen.

Timeløn:
Efter aftale og kvalifikationer.

Send venligst ansøgning hurtigst muligt til Salgs- og Arrangementskoordinator Lene Weng på mail lw@korsbaek-bakken.dk

Hvem er vi?
Vi er en familiedrevet virksomhed, der i forlystelsesparken Dyrehavsbakken ejer og driver Cirkusrevyen, Korsbæk på Bakken, 3 spil, 9 kørende forlystelser samt 4 restaurationer.
Vi deltager selv i den daglige drift og søger her at skabe et dynamisk og hyggeligt arbejdsmiljø med henblik på at motivere alle vores mange såvel sæson- som helårsansatte medarbejdere. Vi har en uformel omgangstone, hvor det naturlige engagement er en selvfølge.
Se mere på www.cirkusrevyen.dk og www.korsbæk-bakken.dk

Åbningsdage
Korsbæk på Bakken og Dyrehavsbakkens åbningssæson er fra den 23. marts til og med den 9. september 2018, samt åbent i efterårsferien uge 42 og jul fra den 23. november til den 22. december. Cirkusrevyens spilleperiode er fra den 12. maj til og med den 31. aug. 2018.



 
 
 

Korsbæk Byfest

EKSKLUSIVT ARRANGEMENT

Oplev uddelingen af Lise Nørgaard legatet og nyd en udsøgt kage-buffet.


 

Korsbæk på Bakken anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html