Korsbæk på Bakken søger dygtige og energiske kokke, smørrebrødsjomfruer, konditorer, bagere og køkkenmedhjælpere til sæsonen 2019

Tilbage Tilbage
Vi søger engagerede og dygtige, kokke, smørrebrødsjomfruer, konditorer, bagere og køkkenmedhjælpere til restauranterne i Korsbæk på Bakken. I foråret 2015 åbnede Korsbæk på Bakken - og havde fra starten forrygende travlt! På byens fem hyggelige restauranter serveres mad med rødder i 30'ernes og 40'ernes danske madkultur.

Du har en stærk faglighed, ønsker at arbejde med gode råvarer og holder af at lave tingene fra bunden. Hermed sikrer du sammen med det øvrige team, at alle gæster får en fantastisk oplevelse - herunder ikke mindst at konceptet madmæssigt styrker oplevelsen af, at man er trådt ind i Korsbæk by.

Du har passion for og erfaring fra det klassiske, danske køkken - ligesom du brænder for at deltage i dette spændende historiske projekt. Sammen med dine kolleger får du en betydelig rolle for restauranternes a la carte og fælleskøkken - lige fra Jernbane Restauranten, Lauras Køkken, Hos Varnæs, Katrines Gaard til Postgaarden.

Arbejdsopgaver
  • Engageret deltagelse i produktionen af a la carte til frokost og aftenservering
  • Sikre en god anvendelse af alle råvarer
  • Sikre en korrekt kvalitet og optimal oplevelse for gæsterne 
  • Medansvarlig for at hygiejnen er i top

Kvalifikationer
  • Faglært kok, smørrebrødsjomfru, konditor, bager - gerne flere års erfaring fra travle køkkener
  • Erfaring med det danske køkken
  • Evner at holde et godt overblik - også i travle perioder
  • Ansvarsbevidst og fleksibel 
  • Godt humør, energi, positiv indstilling og attitude
  • Høj arbejdsmoral og gode samarbejdsevner

Korsbæk på Bakken tilbyder
  • En spændende forretning, hvor du er medspiller i hele processen
  • Du bliver en del af et meget engageret og passioneret team 
  • Du indgår i et unikt, historisk projekt i nostalgiske rammer
  • God vagtplan, lønpakke og vilkår efter kvalifikationer og erfaring

Har du lyst til at være en del af vores dynamiske team i Korsbæk, så send dit CV med foto og en kortfattet ansøgning til sb@korsbaek-bakken.dk eller kontakt køkkenchef Stig Bundgaard på tlf. 3073 9348.

Vi afholder løbende samtaler og forventer tiltrædelse fra april 2019 eller efter aftale. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Korsbæk på Bakken

Korsbæk på Bakken er en lille by med gader og stræder omkranset af bygninger og facader kendt fra tv-serien Matador. Interiør, dekorationer og rekvisitter er helt ned i detaljen tro mod Lise Nørgaards klassiker. Vores gæster kan opleve den helt særlige stemning i de forskellige restauranter, i byens bar, butikker og seværdigheder, og man kan genopleve musikken og møde nogle af de kendte karakterer fra Korsbæk i skikkelse af professionelle skuespillere.

Korsbæk på Bakken er en del af en familieejet og -drevet virksomhed, der desuden ejer Cirkusrevyen, 3 spil, 9 kørende forlystelser samt 4 restaurationer i forlystelsesparken Dyrehavsbakken nord for København.

Åbningsdage i sæson 2019

Fredag den 12. april - søndag den 9. september
Lørdag den 12. oktober - søndag den 20. oktober
Torsdag den 31. oktober - søndag den 22. december


 
 
 

Musik på Postgaarden

 

Oplev underholdning
i særklasse

Middag og musik kr. 498
Korsbæk på Bakken anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK