rotation_lauras

Lauras Køkken

Tilbage




Træd ned i det lune herskabskøkken og oplev den helt særlige stemning blandt stue- og kokkepigerne ved et dejligt traktement i Lauras domæne. 

Bemærk! Kun spisende gæster har adgang til spisestederne. Det anbefales derudover at tilkøbe rundvisning, så I får set hele Korsbæk by inklusive de 5 spisesteder. Læs mere her



Spis i privaten blandt tjenestefolkene

Helhedsoplevelse - alt inklusive

Mød Laura samt andre af husets gæster og ansatte

Hyggelig og varm stemning




Om Lauras Køkken
I Lauras Køkken spiser vi fra fade og nyder kokkepigens lækkerier omkring fællesbordene. Lauras gæstebud er en hel oplevelse med både mad, vin og vand - naturligvis bestemt af Laura selv.

De fleste husker det lune herskabskøkken i underetagen hos familien Varnæs. Her tilbereder Laura mad med disciplin og kærlighed, altid i gang med forberede oksestege, røre en frikadellefars eller partere en præmiegris.






Oplev den helt særlige stemning blandt stue- og kokkepiger. Nyd et overflødighedshorn af hjemmelavede lækkerier og hele sceneriet omkring livet i det travle køkken. Mød Laura selv, og måske er du også heldig at hilse på en af de andre beboere.

I Lauras Køkken er du på besøg i privaten, i herskabskøkkenet hos familien Varnæs og oplever livet blandt tjenestefolk og stuepiger. 

Du inviteres her på et samlet traktement, alt inklusive, med flere retter mad og drikkevarer - der er tænkt på alle detaljer.

Sammen med de øvrige gæster skal du ankomme på et bestemt tidspunkt, der er fastsat af værtinden selv.

Du vil opleve at være gæst i det velkendte herskabskøkken. Laura vil have sin gang i ny og næ - og måske vil flere af husets beboere og gæster kigge forbi.


Frokost
Afholdes mandag - lørdag kl. 12:30 fra den 15. maj - 2. september

Lauras frokost bugner af velkendte og gedigne retter fra et godt dansk frokostbord. Det kunne være sild, rødspættefilet, frikadeller med surt, andelår med svesker. Maden er naturligvis tilberedt på traditionel vis af kyndige hænder. Øl, vand, vin og en enkelt akvavit hører til en god frokost og bliver serveret løbende.

Lauras Frokost
Pris pr. person med mad, vin, øl og vand - kr. 489,00

Bestil bord

Lauras Frokost
inklusive rundvisning i Korsbæk - kr. 589,00





Aftenarrangement
Afholdes mandag - lørdag kl. 17:30 fra den 15. maj - 2. september
Afholdes onsdag, fredag og lørdag kl. 17:30 og 20:30

Oplev en hyggelig aften med det hele i herskabskøkkenet i Varnæs' underetage. Her kan du nyde det bedste af kokkepigens gode opskrifter i en tre-retters menu. Det kunne være smørbagte krustader med fyld, god gammeldags oksesteg og citronfromage. Vin, vand og øl hører selvfølgelig med.

Lauras Aftensarrangement
Pris pr. person med mad, vin, øl og vand  - kr. 599,00

Bestil bord

Lauras Aftenarrangement
inklusive rundvisning i Korsbæk - kr. 699,00



Lider du af allergi over for bestemte fødevarer, eller har du andre særlige behov, bedes du anmærke det i kommentarfeltet, når du bestiller bord.

Vi beder om betaling, når du bestiller bord til et traktement i Lauras Køkken for at bevare den hjemlige atmosfære på dagen.

Spisning og Cirkusrevyen
Ønsker I at kombinere spisning i Korsbæk med et besøg i Cirkusrevyen, kan I med fordel spise i enten Lauras Køkken eller på Katrines Gaard. Her serveres der aftensmad kl. 17:30 og 20.30, så gæster kan nå eftermiddagens eller aftenens forestilling i Cirkusrevyen.

Køb revybilletter her

Større selskaber og festlige lejligheder

Leder I efter et anderledes sted til at fejre jeres helt særlige dag? 

Ring gerne til os for en uformel drøftelse om de mange, spændende muligheder,
der er for at holde mageløse selskaber i Korsbæk på Bakken.

Tlf. 3996 0345 - hverdage kl. 12.00 - 16.00



 
 
Korsbæk på Bakken anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html