Erfarne og velkvalificerede tjenere til Korsbæk på Bakken

Tilbage Tilbage
Til restauranterne i Korsbæk på Bakken søges erfarne og velkvalificerede tjenere til sæsonen 2017 (30. marts - ultimo august/primo september)

Vi er en familiedrevet virksomhed, der ud over Korsbæk på Bakken ejer og driver 3 spil, 9 kørende forlystelser samt Cirkusrevyen og 4 restaurationer i forlystelses-parken Dyrehavsbakken nord for København. Vi deltager selv aktivt i den daglige drift.

I Korsbæk på Bakken ligger der 5 restauranter - Katrines Gaard, Lauras Køkken, Hos Varnæs, Jernbane Restauranten og Postgaarden samt 1 bar i Skjerns Magasin. I alle 5 restauranter serveres retter taget ud af 30'ernes og 40'ernes finere danske madkultur, og som er tilberedt fra bunden af de bedste råvarer.

Du kan se mere om Korsbæk på Bakken nedenfor eller her på hjemmesiden.

Arbejdstid:
Skiftende mellem kl. 10.00-24.00 alle ugens dage - Deltid og fuldtid

Ferie:
Kun ved forudgående aftale herom inden ansættelse

Arbejdssted:
Korsbæk på Dyrehavsbakken

Tiltrædelse:
fra 30 marts 2017

Løn:
Efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst med 3F

- Det er en forudsætning, at du er loyal og ansvarsbevidst samt udviser en positiv og glad holdning over for vores mange gæster og dine kolleger.
- Hos os sætter vi kundeservicen i højsæde, og derfor er et smil på læben og venlig imødekommenhed et absolut "must".
- Du er vant til at arbejde selvstændigt i et dynamisk og til tider også meget hektisk miljø.
- Det er en forudsætning, at du har branchekendskab og er velformuleret på dansk
- Du vil blive instrueret i talemåder og korrekt optræden fra Matador-tiden ligesom der skal bæres tidtypisk uniform. 

Skriftlig ansøgning sendes til restaurantchef Bruno Andersen i Korsbæk på Bakken på restaurant@korsbaek-bakken.dk.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos restaurantchef Bruno Andersen på telefon 3996 0346 alle hverdage kl. 10.00-12.00 og 14.00-16.00.

Alle indkomne ansøgninger behandles løbende.

- - - oOo - - -

Om Korsbæk på Bakken
Korsbæk på Bakken er en lille nybygget by med gader og stræder omkranset af bygninger og facader hentet ud af tv-serien med interiører, dekorationer og rekvisitter tro mod Matador-universet helt ned i detaljen. Her kan man opleve den helt særlige stemning fra Lise Nørgaards Klassiker i de tematiserede restauranter, byens bar, butikker og seværdigheder, genopleve musikken og møde nogle af de kendte karakterer fra Korsbæk i skikkelse af engagerede skuespillere.

Restauranterne Katrines Gaard, Lauras Køkken og Hos Varnæs er alle mindre restauranter, hvor gæsterne skal have oplevelsen af at komme på besøg hjemme i privaten hos de pågældende værter.

Postgaarden har plads til ca. 350 gæster og er specielt egnet til selskabs-arrangementer af næsten enhver størrelse. Jernbanen Restauranten kan modtage ca. 90 gæster direkte fra gaden - her kan der ikke foretages bordbestilling.

Åbningsdage i sæson 2017
Torsdag den 30.marts - mandag den 2. april
Fredag den 7. - mandag den 17. april
Fredag den 21. - søndag den 23. april

Herefter alle dage i perioden
Fredag den 28. april - Ultimo august/primo september.






 
 
Korsbæk på Bakken anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html