Velkommen til Korsbæk på Bakken
Her du kan opleve den helt særlige stemning fra Matador.
Kom til middagsselskab Hos Varnæs, spis aftensmad i Katrines Gaard eller få andre fuldendte oplevelser på Korsbæks spisesteder.
Lad de små specialforretninger friste, nyd gensynet med Korsbæks beboere,
og fornem den varme og hjertelige stemning samt byens helt unikke atmosfære.

Vi glæder os over at bevare og give vores mange gæster mulighed for på nært hold og med genkendelsens glæde at opleve
et stykke Danmarks historie gennem Lise Nørgaards Matador og Korsbæk på Bakkens levende miljø.
Tag med på en nostalgisk tidsrejse tilbage til 1930'erne, tilbage til Lise Nørgaards klassiker.

Højdepunktet i den kommende sæson er først og fremmest Lise Nørgaards 100 års fødselsdag.
Ingen tvivl om, at alle sejl sættes til for med stor kærlighed at fejre Matadors skaber ved denne helt særlige lejlighed.
Der bliver stor festivitas i Korsbæk på Bakken og sandsynligvis i hele Danmark.
Begivenheden vil formentlig også få stor dækning i pressen og på TV - så aktualiteten må i høj grad siges at være til stede i Korsbæk by.

Vi glæder os til at byde velkommen i Korsbæk på Bakken fra den 30. marts 2017




Bakken er som udgangspunkt ikke kendt som en decideret kulinarisk destination, men det er der i dén grad lavet om på i Korsbæk. Her er alting lavet fra bunden i det kæmpestore underjordiske og topmoderne køkken, og ambitionen har fra dag ét været at servere ligeså gennemført mad som de omkringliggende kulisser."
- AOK - 3. august 2016
http://www.aok.dk/restaurant-og-cafe/guide-de-5-matador-restauranter-paa-bakken


Og dér ligger den så. Først en idé i forfatteren Lise Nørgaards hoved, siden en tv-serie skudt i Nordisk Films kulisser i Valby og nu bygget fra grunden. Ja faktisk fra undergrunden. En lille by med de kendte steder fra Matador. Algade, Postgaarden, Varnæs' dagligstue, Lauras køkken og grisehandlerens das. Blandt andet. Man kan kigge, købe og ikke mindst spise her, men det vigtigste er oplevelsen af at være der. Alt er udført nøjagtigt som i filmen og mere til".
- Nordjyske Stiftstidende -
29. april 2015


Korsbæk på Bakken er sindssygt godt gennemført. Vi taler om noget af det mest solide byggeri på det gamle gøglermarked. Det er sgu rigtige huse - i mursten, cement og beton. Proportioner og størrelsesforhold er som bykernen i Roskilde eller Næstved".
 - Politiken IByen - 1. maj 2015


Manden bag det hele er Torben "Træsko" Pedersen, der har investeret rigtig mange penge og lige så megen kærlighed i projektet, så alt fremstår snorlige og med den ægthed, der skal til, for at det kan blive en succes. Stor respekt her fra - og tillykke med resultatet!"
- Billed Bladet - 30. april 2015



 
 
Korsbæk på Bakken anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK

sitelist.html